Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.

 

Se, hvordan en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring bliver lavet i Herning. Video: Søren Braad Andersen, Hospitalsenheden Vest

Hvad er en speciallægeerklæring?

En arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring er et juridisk dokument, der indeholder lægens eller psykologens vurdering af din sygdom eller dine symptomer. Speciallægeerklæringen beskriver også, hvilke arbejdsbelastninger, du har haft.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal bruge speciallægeerklæringen for at kunne afgøre din arbejdsskadesag.

Det hedder også en speciallægeerklæring, hvis arbejdsskaden er psykisk.

Sådan foregår det

Når du kommer ind til os, vil lægen eller psykologen undersøge, hvad der er sket før din arbejdsskade.

Undersøgelsen består af:

  • en samtale om dine arbejdsbelastninger
  • en gennemgang af din sygehistorie
  • en fysisk undersøgelse (hvis din arbejdsskade er fysisk)

Bagefter

Efter konsultationen skriver vi en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring på 3-4 sider, som vi sender til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Du og din egen læge får en kopi af erklæringen. Vi sender den til dig via e-Boks (eller med posten, hvis du ikke er tilmeldt e-Boks).

Kontakt Arbejdsmedicin


Arbejdsmedicin, Aarhus 

Man-fre: kl. 8.00-14.00
Tlf. 7845 0900
E-mail: auharb@rm.dk

Arbejdsmedicin, Herning
Man-tors: kl. 8-15
fre: kl. 8-14

Tlf. 7843 3500
E-mail: arbejdsmedicin@vest.rm.dk