Projektet er afsluttet.


En undersøgelse (offentliggjort juni 2011) blandt mere end 10.000 lønmodtagere fra mange forskellige brancher i Danmark viser, at et stigende antal er udsat for vold og trusler om vold på deres arbejdsplads. Undersøgelser fra psykiatriske afdelinger, Kriminalforsorgen og ældreplejen viser, at mange ansatte i disse brancher er udsat for vold og trusler om vold i deres arbejde.

Projektets formål

Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har i samarbejde med Københavns Universitet søsat et stort forskningsprojekt, der har til formål at undersøge årsagerne til vold og trusler om vold på arbejdspladsen.

Projektets hypotese er, at der kan være årsager på flere niveauer:

  • På det individuelle plan kan kurser i konflikthåndtering og erfaring have en betydning for, om den ansatte bliver udsat for vold og trusler
  • På det gruppemæssige plan kan samarbejdet, den sociale støtte og den gensidige tillid til hinanden have en betydning.
  • Organisatoriske forhold som mange arbejdskrav, tidspres og ledelsesforhold have en betydning. 

Forskningsprojektet skal desuden belyse de helbredsmæssige konsekvenser ved at arbejde på en arbejdsplads med hyppige trusler om vold og vold. 

Projektet skal bidrage til:

  • at udvikle af individuelle og organisatoriske handleplaner med det formål at reducere hyppigheden af vold og trusler om vold
  • at reducere de helbredsmæssige konsekvenser ved at arbejde på en arbejdsplads med mange trusler og meget vold.

Deltagere

I projektet indgår 34 psykiatriske afdelinger, 35 arbejdspladser i ældreplejen, 19 specialskoler og hele Kriminalforsorgen.

Tidsramme

Projektet løber over tre år: 2010-2013.

Metoder

Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse i 2010 og igen i 2011. Desuden gennemføres observationer og kvalitative interviews med arbejdspladser, hvor der forekommer meget vold, og på arbejdspladser, hvor der forekommer lidt vold.

Resultater

Se slutrapporten (pdf) og resultatnyhederne Volden overrasker forskerne og Ny viden: Voldsforebyggelse virker.

 

Kontakt

Lars Peter Sønderbo Andersen

Projektleder

Lars Peter Sønderbo Andersen

Tlf. 7843 3500

E-mail: laande@rm.dk

Lars Peter Sønderbo Andersens forskningsprofil