Projektet er afsluttet.


Baggrund 

Q-feber skyldes Coxiella burnetii, som udgør en særlig risiko for gravide. Både ny smitte og reaktivering af tidligere smitte kan føre til problemer i form af spontan abort, død i livmoderen, væksthæmning, for tidlig fødsel og for lidt fostervand, ofte uden at den gravide selv har symptomer. Risikoen for at fostret ikke overlever er størst, hvis smitte sker i første trimester. Infektion hos gravide kan føre til kronisk infektion.

Siden 2005 er der i Danmark fundet øget forekomst af C.burnetii hos kvæg med abortproblemer. Der er fundet tegn på akut eller tidligere infektion hos personer med tilknytning til kvægbesætninger samt flere tilfælde med tegn på aktuel Q-feber hos gravide kvinder. Det er sandsynligt, at risikoerhvervsgrupperne er kvinder i den reproduktive alder indenfor følgende erhverv: dyrlæger, inseminører, landbrugsmedhjælpere og slagteriarbejdere.

Der er behov for konkret viden om forekomst og udbredelse af både klinisk og subklinisk infektion blandt gravide.

Formål 

Det overordnede formål er at undersøge betydningen af Q-feber for gennemførelse af graviditet blandt kvinder i risikoerhverv. 

Projektet ledes af

Læge og ph.d.-studerende Stine Yde Nielsen

Projektresultater

Læs om resultaterne fra ph.d.-projektet i nyheden Infektion fra kvæg mindre farlig for gravide end tidligere antaget

 

Aarhus:
Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 35 (postadresse 99) 
Indgang C, plan 1, Krydspunkt C 107, 8200 Aarhus N 
Tlf. 7845 0900 (8-14)
E-mail: auharb@rm.dk

Herning
Arbejdsmedicin, Hospitalsenheden Vest,
Gl. Landevej 53M, (postadresse 61), 7400 Herning
Tlf: 7843 3500 (8-15)
E-mail: arbejdsmedicin@vest.rm.dk
Følg os på Linkedin Linkedin-ikon