Projektet er afsluttet.


Resumé

Formålet med ’Lærlingeprojektet’ var at identificere faktorer der havde betydning for om elever/ lærlinge indenfor Bygge og anlæg kom til skade under uddannelse. Derudover var målet at forebygge ulykker blandt eleverne og påvirke deres holdninger til det at arbejde sikkert ved at inddrage begrebet sikkerhedskultur i arbejdsmiljøundervisningen på grundforløbet. Med udgangspunkt i data indsamlet på grundforløbet i Bygge og Anlæg på to tekniske skoler viser undersøgelsen, at på individniveauet adskiller personer, der har haft ulykker sig fra dem, der ikke havde ulykker på følgende punkter:

  • De er mere dristige sidst i grundforløbet
  • De har en tendens til at være mere impulsive
  • De har dårligere somatisk helbred
  • De drikker mere alkohol ved starten af grundforløbet
  • De har et større forbrug af hash sidst i grundforløbet

På det uddannelsesmæssige niveau karakteriseres de, der har ulykker ved, at de:

  • Oplever læreren som usynlig mht sikkerhed
  • Keder sig mere på skolen
  • Har flere konflikter med kammerater og lærere
  • Har en tendens til at være mindre tilfredse med uddannelsen

I forhold til studiets interventionstiltag tyder resultaterne også på, at holdninger til sikkerhed og engagement fra lærerne stiger på den ene skole som følge af interventionen relateret til undervisningen i arbejdsmiljø. Dette kan ses som en indikator på at lærernes holdninger og engagement har betydning for elevernes/lærlingenes risiko for ulykker indenfor Bygge og Anlæg.

Undersøgelsen viser også, at i gennemsnit 78% af eleverne på det 4 måneder lange grundforløb i Bygge og anlæg kommer til skade i større eller mindre omfang, mens de arbejder i skolens værksted. Interventionen har ikke formået at bringe dette tal væsentligt ned.

Anbefalinger

  1. Eleverne skal sikres et ensartet højt undervisningsniveau i faget Arbejdsmiljø. Standarder for undervisningsplaner kan være én måde at sikre større sammenhæng mellem holdninger, viden og praksis blandt lærlinge.
  2. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en standardiseret undervisningsplan for 37 timers undervisning i arbejdsmiljø. Planen er udarbejdet i samarbejde med lærerne på de to tekniske skoler der deltog i projektet. Denne eller en lignende plan bør gøres generel for tekniske skoler i Danmark.

  3. Fra skolens side er det vigtigt at gøre sig klart, at Arbejdsmiljø ikke bare er et fag blandt mange andre, men at elevernes trivsel på uddannelsen og samværet med andre påvirker elevernes risiko for at komme til skade. Faget arbejdsmiljø bør derfor tænkes som et ’praksisfag’ som eleverne skal have praktisk erfaring med, på samme måde som håndværksfagene.

  4. Arbejdsmiljø bør gives en højere status på grundforløbet Bygge og anlæg. Det kan opnås ved, at faget gøres til et kursusfag, men kan også ske ved en mere systematisk inddragelse i den praktiske værkstedsundervisning.

  5. Lærerne der underviser i Arbejdsmiljø skal uddannes bedre. På baggrund af resultaterne fra ’Lærlingeprojektet’ er det vigtigt, at en sådan uddannelse både har fokus på at hæve vidensniveauet, og at der er fokus på sikkerhedskultur, således at de klædes på til at være rollemodeller i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø.

  6. Antallet af små og store ulykker på grundforløb bør nedbringes. Tendensen til at bagatellisere småskader gør, at unge indenfor Bygge og anlæg tidligt erfarer at skader er normalt. Deres erfaring med skader og ulykker bør snarere inddrages i systematisk ulykkesanalyse.

  7. ’Dristighed’ kan som udgangspunkt betragtes som et positivt personlighedstræk for unge indenfor Bygge og anlæg. Arbejdsopgaverne indebærer blandt andet færdsel på tage, stilladser og andre steder som kræver mod. Men det er vigtigt at ’dristighed’ tages op som emne, således at eleverne får et bevidst forhold til hvordan de forholder sig til farligt arbejde, og kender reglerne herfor.

  8. Eleverne bør introduceres til Arbejdsmiljø helt i starten af deres uddannelse. Indførelsen af arbejdsmiljøuddannelsen på flere af Bygge-og anlægsfagene hilses velkommen, men ligger et par år inde i uddannelsen. Der er også brug for fokus på arbejdsmiljø i starten af grundforløbet.

Aarhus:
Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 35 (postadresse 99) 
Indgang C, plan 1, Krydspunkt C 107, 8200 Aarhus N 
Tlf. 7845 0900 (8-14)
E-mail: auharb@rm.dk

Herning
Arbejdsmedicin, Hospitalsenheden Vest,
Gl. Landevej 53M, (postadresse 61), 7400 Herning
Tlf: 7843 3500 (8-15)
E-mail: arbejdsmedicin@vest.rm.dk
Følg os på Linkedin Linkedin-ikon