Region Midtjylland tilbyder ledere og medarbejdere psykologhjælp ved længerevarende psykiske belastninger i arbejdet. Personalepsykologordningen drives af Koncern HR i Region Midtjylland og varetages af arbejdspsykologer ved Arbejdsmedicin i Aarhus og Herning.

Belastningerne kan fx handle om:

  • Stress forbundet med arbejdet, samarbejdsvanskeligheder, konflikter, mobning eller manglende trivsel og arbejdstilfredshed, som har stået på i længere tid.
  • Reaktioner på traumatiske hændelser, fx ulykker, alvorlige fejl, dramatiske hændelser, vold og trusler.

I enkelte tilfælde dækker ordningen alvorlige personlige belastninger, fx sygdom, der i en periode gør det vanskeligt at håndtere de arbejdsmæssige krav.

Intet akutberedskab 

Personalepsykologordningen gælder ikke hjælp i akutte situationer, og vi har ikke et akutberedskab.

Der vil derfor være en vis ventetid, inden første samtale kan finde sted.

Henvisning ikke nødvendig

Du behøver ingen henvisning, men kan selv ringe til os og bestille tid hos en psykolog. Du kan også bede din leder, tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant eller HR om at etablere kontakten. Psykologhjælpen er gratis for dig og din arbejdsplads.

Kontakt personalepsykologerne 

i Aarhus: Tlf. 7845 0900 

i Herning: Tlf. 7843 3500

Psykologen vurderer i hvert enkelt tilfælde, om henvendelsen er relevant og hjælper eventuelt med at henvise til anden behandling.

Psykologen har tavshedspligt.

Kontakt Arbejdsmedicin


Arbejdsmedicin, Aarhus 

Man-fre: kl. 8.00-14.00
Tlf. 7845 0900
E-mail: auharb@rm.dk

Arbejdsmedicin, Herning
Man-tors: kl. 8-15
fre: kl. 8-14

Tlf. 7843 3500
E-mail: arbejdsmedicin@vest.rm.dk