Hør Cecilie fortælle om sit ph.d.-projekt. Video: Arbejdsmedicin, Hospitalsenheden Vest.
Projekttitel
Physiotherapists' use of red flags as a screening method for detection of serious pathology in primary care
Baggrund
De fleste alvorlige sygdomme kan behandles effektivt, hvis de opdages tidligt. Praksisfysioterapeuter spiller en central rolle i denne opsporing, fordi de ofte har patienterne i et længere behandlingsforløb. Det giver praksisfysioterapeuterne særlig mulighed for at opdage, hvornår smerterne skyldes problemer i muskler og led, og hvornår de skyldes alvorlige sygdomme som f.eks. knoglebrud, gigt eller kræft.
Aktuelt mangler vi dog viden om, hvor mange patienter, der henvises til praksisfysioterapi med smerter, der i virkeligheden skyldes alvorlig sygdom. Vi ved heller ikke, i hvor høj grad praksisfysioterapeuterne kender og reagerer på alvorlige sygdomssymptomer.
Formål
Formålet med projektet er at undersøge danske praksisfysioterapeuters viden om alvorlige sygdomme, fordi det potentielt kan have stor betydning for patientsikkerheden. Forskerne vil i 3 studier:
1. Undersøge, hvor mange patienter hos praksisfysioterapeuter, der kort tid efter første behandling diagnosticeres med alvorlig sygdom
2. Undersøge, hvad praksisfysioterapeuter ved om screening for alvorlige sygdomme
3. Udvikle og pilotteste materiale til opkvalificering af praksisfysioterapeuters viden om screening alvorlige sygdomme
Metode
Projektets tre studier designes som hhv. kohortestudie, tværsnitsstudie og komparativt præ- og postteststudie. Data hentes fra:
- nationale sundhedsregistre (Sygesikringsregistret, Landspatientregistret og Cancerregistret)
- projektets landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt praksisfysioterapeuter
Hovedvejleder
David Høyrup Christiansen, Arbejdsmedicin, Hospitalsenheden Vest
Medvejledere
Janus Laust Thomsen, Aalborg Universitet
Rikke Pilegaard Hansen, Cancer i Praksis, Region Midtjylland
Projektperiode
2019-2023
Projektstøtte
- Aarhus Universitet
- Fysioterapipraksisfonden
- Danske Fysioterapeuters fond for forskning, uddannelse og praksisudvikling
- Forskningsfond Hospitalsenheden Vest
- Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond
- Region Midtjyllands Praksisforskningsfond
Samarbejdspartnere
Center for Forskning i Almen Medicin, Aalborg Universitet samt lægekonsulent og praksiskonsulent for fysioterapi fra Region Midtjylland.