14.09.2015
Louise Pape Larsen, cand.scient.san., skal snart aflevere sin ph.d.-afhandling om livet efter en apopleksi. Lige nu er hun ved at se på de allersidste resultater fra projektet, inden hun får skrevet de sidste kapitler i afhandlingen. Og nogle af de resultater, hun netop nu sidder og kigger på, fik hun lov at præsentere ved Forskningens Dag for Hospitalsenheden Vest. De handler om apopleksipatienters vej tilbage på arbejdsmarkedet.
”Det er nogle af de sidste resultater i min kommende ph.d.-afhandling, som jeg valgte at præsentere på en poster ved Forskningens Dag. Bag disse resultater gemmer der sig et ønske om at undersøge, hvor mange apopleksipatienter, der vender tilbage til arbejde efter en apopleksi, om de forbliver i arbejde, eller om de bliver sygemeldte eller går på pension det efterfølgende år. Og så ville vi se på, om dårligt selvvurderet helbred, målt tre måneder efter deres apopleksi, kan være en prædiktor for ikke at vende tilbage til arbejdsmarkedet overhovedet”, fortæller Louise Pape Larsen.
”Kort fortalt, så viser resultaterne, at ca. 50 % var vendt tilbage til arbejde efter et år og samme andel efter to år. Vi fandt også, at dårligt selvvurderet helbred tre måneder efter apopleksien var en stærk prædiktor for ikke at vende tilbage til arbejde. Ca. 70% af dem, der begyndte at arbejde, havde ingen sygemeldingsperioder det efterfølgende år”.
Elevatortalen
Elevatortalen kaldes det, når man forsøger at vise sin forskning og sine resultater fra oven og samtidig skal gøre den forståelig og brugbar for et publikum. Og det er en ofte både svær – og frustrerende – opgave, men ikke desto mindre en opgave, som alle skal øve sig på, for det gør én bedre til at tale om sin forskning.
Det mener Louise Pape Larsen, som ser fx posterpræsentationer som en kærkommen mulighed for at øve sig på at formidle sin forskning og sine resultater på en klar og præcis måde.
”Det er altid godt at skulle forberede en elevatortale. Det er en udfordring at gøre sin forskning interessant for et publikum uden at forfalde til nørdede detaljer og komplicerede figurer. Det er også givende for mig som forsker at arbejde med at gøre mine resultater visuelt tilgængelige og derefter med at præsentere dem mundtligt. Så jeg er da glad for, at det arbejde blev værdsat ved Forskningens Dag”, siger Louise Pape Larsen, og henviser til prisen, som gav hende 5000 kroner til hendes forskning.
”Da er altid dejligt at blive rost, og pengene skal enten bruges som tilskud til et skriveophold eller konference-deltagelse”, fortæller Louise Pape Larsen, som i samme åndedrag takker priskomiteen for prisen.
”Jeg tror ikke jeg fik sagt ordentlig tak på selve dagen, så jeg benytter lige muligheden nu”.
