15.12.2015

Helene Tilma Vistisen, 36-årig civilingeniør, skal den 18. december forsvare sin ph.d- afhandling med titlen” Short term effect of night shift work on risk of overall breast cancer and breast cancer classified by estrogen and HER2 receptor status”.

Afhandlingen udgår fra Arbejdsmedicinsk Klinik, Aarhus Universitetshospital, Dansk Ramazzini Center og Health, Aarhus Universitet.

Natarbejde og brystkræft; hvor godt kender vi sammenhængen?

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i både Danmark og i resten af verden. Antallet af nye brystkræfttilfælde stiger hvert år, og sygdommen er derudover den hyppigste dødsårsag relateret til kræft hos kvinder. Helene Tilma Vistisen skal den 18. december 2015 forsvare sin ph.d. afhandling, som netop handler om brystkræft; nærmere bestemt om sammenhængen mellem natholdsarbejde og brystkræft.

”Brystkræft rammer rigtig mange hvert år, og det er vigtigt, at vi lærer så meget om denne sydom som muligt for at blive bedre i stand til at forebygge brystkræft og - forhåbentlig - få knækket den stigende kurve, samt behandle de tilfælde der opstår. Vi kender allerede en del af de faktorer, der kan forårsage brystkræft – men størstedelen af alle tilfælde af brystkræft, kan ikke tilskrives de kendte faktorer. Vi bliver altså nødt til at vide mere. I min forskning har jeg set på en af de risikofaktorer, som læger og forskere tror, kan stå bag tilfælde af brystkræft, nemlig natarbejde”, fortæller Helene Tilma Vistisen.

Baggrunden for Helene Tilma Vistisens ph.d.-projekt er, at en del dyreforsøg har vist, at der er en stærk sammenhæng mellem udsættelse for lys om natten og hastigheden hvormed en brystkræfttumor vokser: Udsættelse for lys om natten får tumoren til at vokse hurtigere.

”Der har derfor været udført flere epidemiologiske studier af hyppigheden af brystkræft blandt natarbejdere, men selv med den store indsats, der er gjort på området, er det endnu ikke sikkert om natarbejde er en risikofaktor for brystkræft. Et af de største problemer med de tidligere studier, er, at oplysningerne om natarbejde er baseret på selvrapporterede data eller jobeksponeringsmatricer, hvilket store usikkerheder om hx hvor meget natarbejde kvinderne egentligt har haft, hvornår de har haft det, hvor hyppigt og hvor mange nattevagter, de har haft i træk”, forklarer Helene Tilma Vistisen. 

Metodisk har Helene Tilma Vistisen baseret sit studie på en kohorte af 155.569 kvinder ansat i Danske Regioner mellem 2007 og 2012, og som ikke har haft en kræftdiagnose før det tidsrum. Registertræk fra løndata har givet eksakte oplysninger om den enkelte kvindes natarbejde og nationale registertræk har givet oplysninger om brystkræftdiagnoser og andre potentielle risikofaktorer.

”Jeg har i mit studie udnyttet de meget nøjagtige registre vi har i Danmark til at undersøge effekten af natarbejde i forhold til risikoen for brystkræft både overordnet set, men også i forhold til de kliniske subtyper af brystkræft, som vi kender til. Effekten af de kende risikofaktorer for brystkræft har nemlig vist sig at være forskellig blandt de kliniske subtyper af brystkræft og det var derfor også vigtigt at undersøge effekten af natarbejde på disse subtyper for at få en bedre og bredere forståelse af sygdommen”, siger Helene Tilma Vistisen, og fortsætter:

”Selvom det kun har været muligt at få løndata for i alt syv år, har det stadig været muligt for mig at undersøge, om natarbejde virker som en promoter for allerede eksisterende brystkræft, ligesom det er vist i dyreforsøgene. Det har derudover også været muligt at undersøge om forskellige intensiteter af natarbejde har forskellige effekter på risikoen for brystkræft. I mange sektorer og fag er det stort set ikke muligt at undgå natarbejde, så derfor er det vigtigt at vide om fx to nattevagter i træk er forbundet med mindre risiko end fire nattevagter i træk. Eller om det mere er antallet af nattevagter om måneden, der har betydning i forhold til risikoen. De, der tilrettelægger disse kvinders arbejdsplaner skal simpelthen vide, hvad der udgør den mindste sundhedsrisiko. Og for de kvinder, som har natarbejde, er denne viden ligeså vigtig – især i forhold til at dæmpe deres eventuelle bekymring”.

Resultaterne fra ph.d.-afhandlingen viser, at der ikke er nogen generel øget risiko for brystkræft forbundet med natarbejde. Hverken jordemødre eller sygeplejersker, som har haft natarbejde indenfor de seneste seks år, har en øget risiko i forhold til jordemødre og sygeplejersker, som ikke har haft natarbejde eller i forhold til kontorpersonale så som lægesekretærer. Men når man ser nærmere på især en subgruppe af brystkræft, HER2+, så er der en svagt øget risiko for kvinder, som har haft natarbejde indenfor de seneste seks år. Risikoen ser ud til at stige med stigende antal nattevagter i træk.

”Helt generelt har man ment, at det er rarest for folk med natarbejde at de samler deres vagter, sådan at der kommer færrest dage i løbet af en måned, hvor de skal omstille sig fra nattevagt til dagvagt. Men lige i forbindelse med brystkræftgruppen, HER2+, ser det altså ud til, at risikoen stiger ved flere nattevagter i træk”, fortæller Helene Tilma Vistisen.

”Selv med de temmelig gode og unikke data, jeg har haft adgang til i mit studie, så kan jeg ikke fastslå, at natarbejde helt generelt er en risikofaktor i forhold til brystkræft. Men jeg har kunnet undersøge om natarbejde – og især konsekutivt natarbejde er en promotor for brystkræft, og her ser det ud til, at HER2+, er følsom overfor natarbejde. Det er helt klart et yderligere studie værd, så vi kan få mere at vide om sammenhængen”, siger Helene Tilma Vistisen.

Yderligere oplysninger

Helene Tilma Vistisen vil forsvare sin ph.d. afhandling ”Short term effect of night shift work on risk of overall breast cancer and breast cancer classified by estrogen and HER2 receptor status”, i forbindelse med symposium om ”Epidemiology of shift work, breast cancer, and other health effects”. Læs mere om både symposium og ph.d.-forsvar her.

Fredag den 18. december 2015, Merete Barker Auditorium, Bygning 1253, Bartholins Allé 3, Aarhus Universitet.