16.06.2016

Det handlede om genoptræning af skulderpatienter, da fysioterapeut og forsker David Høyrup Christiansen vandt præsentationsprisen ved international skulderkongres i Korea.

"Mit oplæg drejede sig om resultaterne fra vores forsknings- og genoptræningsprojekt for skulderpatienter", fortæller David Høyrup Christiansen. Han deltog i slutningen af maj i The 5th International Congress of Shoulder and Elbow Therapists, der i år blev afholdt i Jeju, Sydkorea.

Davids_pris_Korea.jpgPrisen blev givet for det bedste mundtlige oplæg ved kongressen.

"Vores studie er meget praksisnært, og jeg gjorde en del ud af at understrege, hvilke kliniske implikationer vores resultater kan få. Måske var det en medvirkende årsag til pristildelingen – at vores arbejde er så direkte anvendeligt."

"Vores forskning handler om en gruppe patienter, der normalt har det svært. Pristildelingen tager jeg som et skulderklap til det arbejde – og det giver mig bestemt appetit på at gå videre med de ideer, vi har til at videreudvikle genoptræningen af skulderpatienter," slutter David Høyrup Christiansen.

Mere om David Høyrup Christiansens forskning