20.01.2016

Omdrejningspunktet for denne temadag er stresshåndtering, hvor forskning og praksis vil blive kombineret for at præsentere forskellige vinkler på, hvordan man kan handle i forhold til stress. Vi vil på temadagen se nærmere på stresshåndtering fra både leder- og medarbejderperspektiv, hvilke barrierer der kan være for håndtering af stress samt stille skarpt på både individuel, kollektiv, organisatorisk og samfundsmæssig håndtering af stress. 

Formålet med temadagen er at give deltagerne nye perspektiver og praktiske redskaber til at forebygge og håndtere stress på både individuelt, kollektivt og organisatorisk niveau.

Temadagen henvender sig til fagprofessionelle, ledere, medarbejdere og andre aktører indenfor arbejdsmiljø.

Temadagen afholdes på Scandic Silkeborg, Udgårdsvej 2, 8600 Silkeborg

Se program og praktiske oplysninger her (pdf) 

Dagens program

8.30 – 9.00: Registrering og kaffe og rundstykker

9.00 – 9.15: Velkomst v/ psykolog Kent Nielsen

9.15 – 9.45: Konkurrerende forståelser af stress v/ psykolog Tanja Kirkegaard

Oplægget vil fokusere på de forskellige forståelser af stress der både forefindes i litteraturen samt ude i praksis og hvilke konsekvenser vores forståelser af stress har for vores måde at håndtere egen og andres stress.

10.00 – 10.45: Hvad karakteriserer (klinisk) stress og hvordan er prognosen? v/ psykolog Anita Eskildsen

Oplægget vil præsentere resultater fra et forskningsprojekt ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning, som omhandler konsekvenserne af langvarig arbejdsrelateret stress – med særlig fokus på koncentrations- og hukommelsesproblemer.

11.00 – 11.45: Stress som et kollektivt fænomen v/ psykolog Tanja Kirkegaard

Med udgangspunkt i et konkret forskningsprojekt fokuserer oplægget på et nyere fænomen som kaldes kollektiv stress som omhandler hvordan grupper på arbejdspladser udvikler samme håndteringsstrategier i forhold til stress og går gennem forskellige faser fra handlekraft til opgivelse og frustrationer. Oplægget vil komme nærmere ind på hvorfor sådanne processer opstår og hvordan man som leder og medarbejder kan forebygge og håndtere kollektive stressprocesser.

11.45 – 12.30: Frokost

12.30 – 13.15: Workshop-runde 1 (Workshop 1 - 4. Husk at ønske ved tilmelding)

13.30 – 14.15: Workshop-runde 2 (Workshop 1 - 4. Husk at ønske ved tilmelding)

14.15 – 14.45: Kaffe og kage

14.45 – 15.30: Hvordan forebygges stress i organisationen? v/ psykolog Charlotte Ann Gadegaard

15.30: Dagen slutter

Materiale fra dagen

 

Kent J. Nielsens velkomstoplæg:Konkurrerende forståelser af stress (powerpoint)

Anita Eskildsens oplæg: Hvad karakteriserer længerevarende arbejdsrelateret stress og hvordan er prognosen? (pdf)

Charlotte Gadegaards oplæg: Hvordan forebygges stress i organisationen? (ppt)

Workshop 1: Hvordan kommer man godt tilbage efter en stress-sygemelding?

Workshop 2: Usynlige organisatoriske barrierer for stresshåndtering. Ved Tanja Kirkegaard (ppt)

Workshop 3: Ledelse af stress ved Lisa Maria Nelholt (pdf)

Workshop 4: Det stresse(n)de samfund - er vi bare pylrede? Ved Anita Eskildsen (pdf)

Kent J. Nielsens opsummering af temadagen (ppt)