22.10.2018

Hvor ofte møder danskere vold, trusler og mobning på jobbet? Hvad er konsekvenserne for den enkelte og for arbejdspladsen? Hvordan kan vi bedst forebygge hændelserne?

Vidste du, at 16 % af sygeplejerskerne, 30 % af politi- og fængselspersonalet og 22 % af underviserne i Folkeskolen har været udsat for vold indenfor det seneste år? På dette gå-hjem-møde i Holstebro vil vi præsentere resultaterne fra tre nye forskningsprojekter om mobning, vold og trusler om vold på arbejdspladserne.

Hør mere den 8. november klokken 14-16 på Regionshospitalet Holstebro. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Herning er værter, og arrangementet er gratis. Tilmeld dig via linket her.

Program

Kl. 14.00: Velkomst

Kl. 14.10: Mobning på arbejdspladsen - konsekvenser og mekanismer. Professor Åse Marie Hansen, Københavns Universitet (tilknyttet NFA) præsenterer et nyt studie, hvor hun og kollegerne har undersøgt, hvad mobning betyder for ikke-mobbede på arbejdspladser, hvor der forekommer mobning.

Kl. 14.50: Kaffe/kage pause med networking

Kl. 15.05: Chikane, trusler og vold og vold mod undervisere i Folkeskolen. Seniorforsker Lars Peter Sønderbo Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø præsenterer resultaterne fra denne undersøgelse, som er gennemført blandt udvalgte folkeskoler.

Kl. 15.30: Integreret voldsforebyggelse: Et forebyggelsesprojekt på arbejdspladser i psykiatrien og i kriminalforsorgen. Ph.d.-studerende Sofie Østergaard Jaspers, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og sociolog Dorte R. Andersen, Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning, holder et fælles oplæg om dette igangværende interventionsprojekt.

Kl. 16.00: Arrangementet slutter.

Tid, sted, og tilmelding

Tid: Torsdag den 8. november 2018 kl. 14.00-16.00

Sted: Regionshospitalet Holstebro, Lægardvej 12, Indgang U, Sal 1 og 2. 7500 Holstebro. Se oversigtskort over hospitalet.

Tilmelding: Senest 6. november 2018 via denne elektroniske tilmeldingsblanket.